Boligindretning

Den bedste boligindretning er ofte den med det personlige præg. Når du indretter dit hjem, er det vigtigt at der er en god portion af din personlighed i hele boligindretningen. Det skal være til at se den røde tråd igennem hele boligen. Uanset om du bor på mange eller få kvadratmeter, er det muligt at pifte din bolig op med forskellige gør-det-selv projekter, genbrugt brugskunst og måske et par nye ting. Marie Carmel er uddannet klejnsmed og en af de moderne industrielle designere, hvor der er fokus på langtidsholdbar boligindretning, med respekt for materialer og detaljer.

Boligindretning


Blomster skjuler: NĂĄr dine blomster skal stĂĄ flot
Køkken: Alt fra emhætte skorsten til stænkplader
Børneværelset: Når indretning skal holde i mange år
Stuen: NĂĄr billederammer og beslag skal skille sig ud

Komfort og funktionalitet er en del af boligindretningen.

Vil du gerne have et hyggeligt, smukt hjem er det vigtigt at tænke på komfort og funktionalitet. Mindst lige så vigtig er de små dekorative detaljer, der er med til at skabe en hyggelig stemning, samtidig med det giver en hjemlig følelse

Grundelementerne til et smukt indrettet hjem, er selvfølgelig at indrette sig efter rummets forskellige funktioner. Hvad bruges rummet til, hvem bruger det, hvad er familiens ønsker til lige netop dette rum. Når du indretter rummet efter funktioner, vil du opnå en smuk, velindrettet og funktionel boligindretning til glæde for hele familien. Der findes et væld af mange forskellige muligheder, så det er med at finde det der passer til dig og din familie.

Køkken indretning

Mangler du noget inspiration til køkkenindretning?

Skal du indrette køkkenet, og skal der måske ligefrem være plads til at udfolde dine evner som den store køkkenchef? Netop i et køkken er rustfristål et hit, da det både er nemt at rengøre, og det kan holde i mange år. Hvad enten du vil have en stænkplade i specialmål, en skorsten til emhætten eller du vil have rustfristål eller messing på dine vægge over køkkenbordet så kan Marie Carmel leverer lige det du har brug for. Skal der være mulighed for samvær og hygge samtidig med madlavningen, så kunne et rustfritstålbord på hjul måske være en mulighed. Skal familien kunne samles omkring spisebordet til et dejligt måltid mad sker det ofte i køkken/alrum. Køkken med eller uden spiseplads, stort eller lille køkken, hvad skal være i  centrum? Vigtige tanker at gøre sig inden du begynder med indretningen af dit samtalekøkken.

Inden du går i gang med indretningen af køkkenet.

I køkkenindretning skal du starte med at få placeret de vigtigste elementer, som tilberedningsplads, kogeplads, vask og rengøringsplads, mad og køleskabsplads og opbevaringsplads.

Når placeringen af tilberedningsplads udvælges, skal der tages højde for at skabe og skuffer placeres så du har let adgang til de ting du skal bruge til tilberedning af maden og du skal sørge for at de mest anvendte køkkenredskaber er lige ved hånden. Er der god bordplads kan du have en krukke med favoritredskaber. Det kan være både praktisk og pynte i køkkenet.

Da mange i dag tænker frihed og mere tid til familien, så overvej løsninger der kan gøre det nemt for jer. Hvis du har, eller vil have en robotstøvsuger, så kan det være en fordel med sokkel i rustfristål, da den ikke tager skade når maskinen rammer soklen. Når du bruger materialer i stål og messing i køkkenet, så behøver du ikke tænke på udskiftning de næste mange årtier, da stålet er her længe efter dig. Samtidig så er netop rustfrit stål nemt at vedligeholde. Det skal bare tørres over med en varm våd klud, så er det rent i en fart.

Overvej nøje din tilberedningsplads.

Når du vælger kogepladsen, er det bedst hvis den er lige opad tilberedningspladsen, så får du en flydende arbejdsrytme. Skabe til gryder og pander skal være tæt på kogepladsen, og så kan det være smart at have en afsætningsplade tæt på kogepladerne. Vælger du en bordplade i f.eks. rustfristål, granit eller skifer, er afsætningsplade ikke nødvendig, da disse materialer kan tåle de varme gryder. Når du vælger placering af ovnen, er der lidt mere frit spil, da ovnen jo ikke bruges helt så tit som kogepladerne. Her skal du bare overveje om den skal placeres i øjenhøjde, så du har lettere ved at holde øje med maden og tage det ud.

Rengøringspladsen placeres typisk til venstre for tilberedningspladsen, hvor det er opvaskemaskinen, vasken og armaturet der er de centrale punkter, som skal gøre det let for dig at vaske op og rengøre efter madlavning. Det er vigtigt du vælger den rigtige størrelse af vask, hellere én stor vask end en todelt med små rum.

Opbevaring, køle og fryse plads skal passe til familien.

Mad-og køleskabsplads der består af køleskabet og skab/ skuffer til diverse madvarer, skal placeres tæt på kogepladsen. Du har derved let adgang til de forskellige råvarer, når du er i gang med madlavningen.

Når du skal se på opbevaringsplads, skal du overveje hvor meget køkkenudstyr der skal være plads til. Har du porcelæn og andre dekorative køkkenting, kan du vælge at sætte en åben reol op, eller bruge hylder i stedet for skabe. Overskabe kan virke tunge, hvor du med en reol eller hylder får et lettere udtryk i køkkenet. Der findes et utal af stålreoler og hylder, der vil pynte i alle rum. Når du bruger metal i boligindretning, er det med til at give et moderne og eksklusivt udtryk.

Nu skal du i gang med dit personlige præg på køkkenet. Er der god bordplads, kan du vælge imellem mange dekorative opbevaringsmuligheder der både er praktiske og vil pynte i køkkenet. Det kan være krukker til køkkenredskaber, bakker til forskellige olier, eddike, krydderier og friske krydderurter, en skål til frisk frugt og grønt. Lad det grønne flytte ind, urtepotter med grønne planter eller en vase med friske farverige blomster giver en god stemning og pynter alle steder. Er det kneben med køkkenpladsen, kan potteplanterne hænges op. Har du mangel på skabsopbevaring, kan du hænge knager, skinner med kroge eller hylder op. Brug dem til de ting du ved vil pynte i dit køkken, eller til ting du vil have hurtig adgang til, f.eks. gryder, pander, grydeskeer, sigte, og andet køkkengrej der kan ophænges. Har du madmagasiner eller kogebøger, kan du udstille dem på magasinhylder, gallerihylder, eller hvis du kan skaffe en gammel tallerkenrække. Det vil alt sammen skabe hjemlig hygge og sætte et personligt præg på dit køkken.

Er der i køkkenindretningen plads til et spisebord?

Mange syntes det er dejligt at samles om spisebordet i køkkenet, både når der er gæster og til hverdag. Det er vigtigt at vælge stole og et spisebord i de materialer og den størrelse der passer ind i den øvrige del af køkkenindretningen.

Stue indretning

Når du skal i gang med stue indretning, er det vigtigt at gøre stuen til et centralt hyggeligt samlingssted. Stuen er ofte det store fælles samlingssted i boligen, og skal rumme mange forskellige funktioner. Stuen skal kunne bruges til afslapning efter en lang arbejdsdag, men også danne rammen om festlige arrangementer for familie og venner.  Stuen skal være et sted hvor der er plads til alt. Uanset om du har flere små stuer, en lille stue i en lejlighed, stue og spisestue sammen eller hvor pladsen er så trang, at både stue og køkken er slået sammen, så skal der skabes et rum der kan bruges til at slappe af og hyggeligt samvær.

Der er meget du skal overveje i stuen.

Det kan være svært at indrette stuen, når nu den skal leve op til så mange forskellige ønsker. Hvis du vil gøre dig nogle overvejelser inden du kaster dig ud i indretning af stuen, så kan du hente tips og hjælp fra de mange forskellige boligindretningsforslag og fra forskellige boligindretnings-butikker og konsulenter.

Stuen er et af de rum med flest indretningsmuligheder. Her er der ikke noget krav til ting der skal være der, som i badeværelset hvor håndvask, toilet og bad skal være der. Du har altså fuldstændig frie hænder til din indretning af stuen. Det kan dog være en god ide at have nogle faste rammer for hvilken stil og hvilke møbler din stue skal have.

Er du til mange farver og specielle former og facon på møbler og interiør eller mere til den klassiske stil?

Kender du de 8 mest populære indretningsstile?

Med de 8 mest populære indretningsstile, Nordisk, Urban Living, Art Deco, Retro, Vintage, Boheme, Orientalsk og Etno/Ethnic, er der mange muligheder for at finde en stil der passer. Du kan også vælge at blande to eller flere stile, det vil gøre dit hjem mere personligt og unikt.

Møblerne i stuen er afgørende for stemningen. Skal det være store sofaer eller lette lænestole, et stort sofabord eller flere mindre borde. Det er afgørende hvilken funktion din stue har. Bruger du eksempelvis stuen som fællesrum, hvor familie og venner mødes, skal der være stor sofa og sofabord. Stuens størrelse er også afgørende, store møbler vil blive dominerende i en lille stue og få og små møbler i en stor stue, vil få rummet til at virke tomt og upersonligt.

Sofaen og hyggepladsen til familien

Det vigtigst møbel i stuen er sofaen, så start med at vælge sofaen. Som det største møbel i stuen er sofaen ofte nødt til at stå et bestemt sted. Overvej sofaens design, kvalitet og stil, så den passer til din smag og dit behov. Der findes mange forskellige sofaer også modulsofaer der kan matches på flere måder. Når sofaen er valgt, skal du til at se på sofabordet. Har du valgt en spraglet sofa, kan du vælge et sofabord i et enkelt design. Er det derimod en neutral sofa, kan du tilføre lidt farve og kreativitet til stuen med dit sofabord.

Til sofaen skal du bruge nogle sofapuder og plaider, de pynter og giver samtidig en hyggelige stemning og du får med det, noget personlighed ind i rummet. Puder og plaider i forskellige farver og mønstre giver mere liv til stuen, igen er det et mix af farver og den mere enkle stil, der giver det bedste resultat.  

Grønneplanter til boligindretning

En af de store boligtrends er grønne planter. Det er efterhånden blevet et must at have de grønne planter i stuen. De store planter kan sagtens stå på gulvet, her skal du bare tænke over hvor meget lys, varme de kan tåle og hvor meget de fylder. Inden du investerer i de store planter, så tjek hvor hurtigt de vokser og hvor store de bliver, så du undgår at skulle skifte planter inden for kort tid. Du kan også give los, og fylde vindueskarmen op med krukker og vaser i forskellige størrelser og farver. Hvis du vælger at bruge metalurtepotter, giver det din vindueskarm et helt specielt udtryk. Hvis du er træt af forskellige urtepotter så bestil din egen dansk designet metalurtepotte. Du kan få lige de mål som du ønsker. Både med indsats og uden indsats.

Planter og boligindretning med rustfristĂĄl

Vil du bringe noget liv og stemning ind i stuen, sĂĄ skal der kunst pĂĄ væggen. Her skal du vælge lige det der passer til din stil – der findes rigtig mange muligheder. Farverige malerier til de hvide vægge, sort/hvidt print der kan passe ind de fleste steder. Rigtig mange vælger ogsĂĄ plakater med budskaber og ordsprog eller de mange forskellige metalskilte med sjove, meningsfulde tekster. Billederne der indrammes i stilfulde metalrammer, enten i stĂĄl eller sortmalede metal, er bare et utrolig elegante.

Rumdeler Indvendig metal ramme med vinduer
Sortmalede metal ramme

Opbevaring i stuen

Sepcieldesignet metal skuffer

I stuen skal der også være plads til noget opbevaring. Det er let at finde nogle skabe/reoler som både er dekorative, praktiske og flotte at se på. Igen skal du overveje hvilken funktion reolen/skabet skal have. Har du ting der skal gemmes væk, så vælg skabe, er det noget du gerne vil vise frem, så vælge en åben reol. Mange reolsystemet kan mikses, så du har mulighed for at gemme ting bag låger og sætte bøger og pyntegenstande i de åbne rum.

Pynteting til boligindretningen

Ligesom alle de andre rum i huset, er pynteting en måde at få en personlighed frem. Brug vindueskarmen til planter i smukke potter, lysestager eller vaser med dekorative blomster. De dekorative pynteting kan placeres overalt i stuen, og er med til at sætte det personlige præg, men overvej hvor meget du fylder ind i stuen, for mange nipsgenstande kan komme til at virke rodet.

Er du til tæpper i stuen? Rigtig mange vil gerne have et tæppe under sofabordet, som kan skabe en hyggelig stemning og et dekorativt udtryk.

Et firkantet tæppe kan få rummet til at virke større, og et rundt tæppe giver rummet et blødere indtryk. Der findes rigtig mange forskellige tæpper og især mønstrede og grafiske tæpper hitter i disse tider.

Badeværelses indretning

Når du skal i gang med indretning af badeværelses, er det igen vigtigt du tager udgangspunkt i familiens behov. Er det husets eneste badeværelse, hvor mange skal bruger badeværelset, er der små børn, skal det indeholde vaskesøjle osv.  Tidligere var badeværelse bare et sted til de basale funktioner, men nu vil mange gerne have det også er et rart sted at være.

I mange boliger er badeværelset et af de mindste rum, og det handler derfor om at være kreativ og få udnyttet pladsen optimalt. I et lille badeværelse kan det være en udfordring at få plads til alle funktioner. Prøv at inddele badeværelset i zoner, det giver mulighed for flere kan bruger badeværelset samtidig, uden at gå i vejen for hinanden. Indretningen handler ikke kun om det inventar der skal være, men også om de forskellige tilslutninger af vand og afløb. Når inventaret er monteret, kan det ikke flyttes igen, så det er vigtigt med omhyggelig planlægning. Her kan du med fordel lave en plantegning, eller prøve nogle af de mange gratis tegneprogrammer der findes.

Foran toilettet og håndvask skal der gerne være 110 cm. Vask og spejl placeres hvor der er et godt naturligt lys, f.eks. fra et vindue i siden. Skal vasken være en del af bordpladen, skal den monteres i bordpladen, eller stilles den ovenpå bordpladen. Husk at tage højde for højden på bordpladen ift. vaskens placering.

Stor eller lille bruseniche / badekar

Brusenichen bør ikke være under 80-90 cm. pĂĄ hver led og have god plads foran. NĂĄr brusenichen skal placeres, sĂĄ prøv om den kan være et sted hvor du kan undgĂĄ afskærmning, det kan fĂĄ badeværelset til at virke større. Skal der være badekar – det er igen blevet moderne med badekar, men husk det kræver rigtig god plads. Er det kneben med pladsen, sĂĄ overvej hvor tit i vil komme til at bruge badekarret – er det nødvendigt?

Beslutter du dig for badekarret, så find en placering med lidt udsigt, hæv gerne badekarret et par trin, så du måske har mulighed for at få udsigten ud ad vinduet.

Vælg kvalitets produkter til badeværelset.

Når du vælger materialer til badeværelset, så gå efter kvalitetsprodukter der kan tåle den daglige slitage. Der findes mange forskellige produkter, rustfrit stål, messing, granit, fliser, corian, glas, laminat, aluminium og træ der alle egner sig til badeværelset. Så er der beton, som er blevet den helt store trend inden for renoveringer af såvel gulve som vægge. Gå efter en tidløs indretning, og undgå for modeprægede farver og former. Skal der noget knald på farverne i badeværelset, så kan du finde nogle pyntegenstande f.eks. små vaser, kukker og planter, eller mindre tilbehør som kurve og opbevaringsæsker. Håndklæder i pangfarver frisker rummet op. Du kan også give rummet liv, ved at male de dele af væggene hvor der ikke er fliser. Det kan jo hurtigt males over igen, hvorimod det er et stort arbejde at skifte fliserne.

Når du vælger møbler til badeværelset, så skal du vælge funktionelle baderumsmøbler. De skal kunne rumme den opbevaring du har behov for. Møblerne skal desuden være lavet af materialer, der kan holde til dagligt brug og samtidig være lettet at rengøre. Det er en god ide at bruge pladsen under vasken/bordplade til opbevaring. Forsøg med antal af skabe og hylder i en afpasset mængde, så det dels opfylder dine ønsker, samtidig med der stadig er god plads til at komme rundt.

Når du skal have monteret lys, så er det især foran spejlet vigtigt at lyser er godt, men hvad er godt lys? Når du får farvegengivelser uden forvrængninger og skygge så er lyste optimalt. Det opnår du ved at have flere lyskilder, f.eks. spot, væglamper, pendler og loftslamper, som giver et jævnt og spredt lys i hele rummet.

Den lille omvæltning i badeværelset.

Er du blevet lidt træt af indretningen i badeværelset, så prøv med en mindre ændring. Skift farven på de malede vægge, skift spejlet, nye håndklæder, nye ophæng, knager, hylder og forhæng, det giver tit en større forandring end man lige regner med, og kan klares på en weekend.

Entre indretning

En entre er det første rum du møder når du kommer hjem, og samtidig her du tager imod gæster. Indretninger er derfor med til at skabe førstehåndsindtrykket. Her kan du skabe en hyggelig og velkommende atmosfære, der får alle til at føle sig godt tilpas.

Entreen har også en væsentlig og praktisk funktion, nemlig der hvor du opbevare dit overtøj, sko, halstørklæder og mange af de ting du skal bruge, når du skal ud ad døren. Det er derfor vigtigt at få kombineret det praktiske med det æstetiske, så du opnår det hjemlige udtryk. Indretningen skal ofte opbevare meget mere end der lige er plads til. Reoler og skabe er praktiske da du får gemt eventuelt rod bag lågerne. Hylder og knager kan du bruge til de ting du gerne vil vise frem – de ting der afspejler din personlige stil. Her kan et møbel med flere funktioner være en god investering. En kombineret hylde med bøjlestang eller knagerække betyder færre entre møbler. Til opbevaring af handsker, huer, halstørklæder, cykellygter m.m kan du vælge æsker, kurve og krukker, de er både praktiske og æstetiske flotte.

Har du en stor entre, så sæt en entre bænk eller lænestol som en del af indretningen.

Vil du have noget liv i entreen, så tilsæt noget brugskunst som eks. flotte farverige plakater, vaser, lysestager og figurer. Grønne planter er også med til at give en naturlig og hyggelig stemning.

Bryggers indretning

Vil du gerne i gang med indretning af bryggers, skal du igen, uanset om det er stort eller lille bryggers, i gang med at overveje hvad du skal bruge bryggerset til. Er det husets eneste entre, er det jo her du byder gæster velkommen, og så skal det jo ikke ligne et vaskerum.

Når du går i gang med planlægningen, så beslut om du vil have vask og bordplade i bryggerset. Mange syntes det er dejligt med et grovkøkken, men overvej om det er nødvendigt. Vælger du vasken, så skal den have en god dybde, så den bliver brugbar. Under bordpladen kan du have skuffeskabe og almindelige skabe til opbevaring af mindre ting.

Er det et smalt bryggers er en fordel at bruge skydelåger, det sparer plads da lågerne ikke går udad når de åbnes. Skydelågerne er samtidig et praktisk valg, når du vil gemme tingene væk. Det kan kombineres til at dække alle dine ting i bryggerset lige fra vaskesøjlen og opbevarings skabene til bordplade og vask. Bag skydelågerne kan du samtidig udnytte pladsen helt til loftet med højskabe, så får du også plads til de store ting som støvsuger, strygebræt, koste, trappestige og lignende. Brug samtidig de øverste rum til ting, du ikke skal have frem så tit.

Skal der være en vaskeindretning, så kan du vælge en løsning hvor du får hævet både vaskemaskine og tørretumbler, så du opnår en bedre arbejdshøjde. Nedenunder kan der være skuffer til f.eks. vasketøj, og ovenover kan du have hylder til diverse vaskemidler.

Da et bryggers ofte er her familien kommer ind, er det også vigtigt at der er et sted til sko og overtøj, så det kan komme på plads med det samme. Vælg et par hylder til sko og knager til overtøjet. Dette kan også gemmes bag lågerne. Er der forskellige installationer i bryggerset, kan disse også gemmes af vejen bag skydelågerne.

Vil du ikke have skydelåger foran vasken, kan du sætte nogle metalhylder op og bruge dem til opbevaring. Find nogle flotte æsker, kurve eller krukker og opbevare dine småting i dem. Det er med til at giver dit helt eget personlige præg på dit bryggers.

 

Kontor indretning

Når du skal i gang med at indrette dit hjemme kontor, skal du have afklaret hvor meget tid du skal bruge på hjemmekontoret, og hvilke opgaver du skal kunne udføre. Det er mest optimalt at placere kontoret i et rum for sig selv, men er det ikke muligt, må du se hvilke andre muligheder du har i boligen. Det kan være du kan dele et rum med en reol, placere skrivebordet langs en væg eller i et hjørne i stuen. Det er vigtigt du finder et sted hvor du føler du har lyst til at sidde i mange timer, og hvor der kommer noget dagslys. Når du har fundet den rette plads, kan du gå videre med arbejdsplads indretningen.

Det vigtigste er selvfølgelig, at indretningen af kontorarbejdspladsen skal være funktionelt, med en god kontorstol og et godt skrivebord, så du kan lave en skrivebordsindretning der passer dig. Skal du bruge mange timer på hjemmekontoret, vil være en fordel med et hæve-sænke bord som du både kan stå og sidde ved. Det er også vigtigt at bordpladsen er tilstrækkelig stor nok til dit behov, at der er plads til skærm, pc og selvfølgelig drikkedunken og kaffekoppen.

Når du skal vælge kontorstol, så kig efter en ergonomisk rigtig stol, så du dels sidder godt, men også kan variere din siddestilling i løbet af dagen. Husk at hjulene på kontorstolen skal passe til underlaget. Bløde hjul til trægulv, fliser eller klinker og hårde hjul til gulvtæpper og gulvunderlag.

Er dit hjemmekontor i stuen, så vælg nogle kontormøbler der passer i den øvrige indretning. Hvis du kan finde skrivebord og stol i et tidløs design, så får du noget der kan holde i mange år.

Når du har fået placeret bord og stol, er det tid til at gøre din arbejdsplads lidt mere hyggelig og personlig. Sæt et par plakater op på væggen, find et par grønne planter frem og sæt på bordet, og så skal der arrangeres noget opbevaring, så du kan få pakket rodet væk.

Find et skab eller to til de ting du gerne vil have pakket væk, og så kan du sætte en hylde op til de ting du bruger dagligt og gerne vil vise frem. Mange opslagstavler kan også bruges til at skabe mere plads på skrivebordet, da der kan hænges opbevaringsbeholdere på tavlerne, som så kan bruges til diverse nips og skrivegrej. De kan også udgøre et dekorativt element i indretningen.

Lyset er også en vigtig faktor for indretning af den optimale kontorarbejdsplads. Er det muligt, så placer dit skrivebord så du sidder med siden til vinduet. Dagslys er det bedste at arbejde i, men der må ikke komme sollys ind i skærmen eller i øjnene. Dagslyset suppleres med en god arbejdeslampe, den gode gamle arkitektlampe er et rigtig godt valg, da den kan vippes så der kommer et asymmetrisk lys.